Kulturkalender

19. MARTS

ÆRØ:DOX - Facing War

CPH:DOX åbningsgalla 2025 bliver sendt live i et stort antal biografer i hele landet, hvor du ud over verdenspremieren på ‘Facing War’ kan opleve prominente gæster fra filmen.

Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO er filmet med
enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om
storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.

19. marts 19:30

50 kr. + gebyr

Køb billetter her

23. MARTS

Norlans Stemme

Allan Olsen covers - Nordjysk på Ærøsk!

23. marts 15:30

125 kr.

Køb billetter her

24. MARTS

ÆRØ:DOX - Hacking Hate

En real-life Stieg Larsson-agtig doku-thriller om højreekstremisme og sociale medier.
Den prisbelønnede undersøgende journalist My Vingren går undercover online og bruger falske profiler til at afsløre, hvordan ekstremistiske bevægelser bruger sociale medier til at rekruttere og radikalisere.

Det lykkes hende at infiltrere en hemmelig online naziorganisation, kun for at opdage endnu flere bekymrende tråde til de kommercielle interesser bag sociale medieplatforme. Sandhed og virkelighed fordrejes, efterhånden som My kommer tættere på gruppens inderkreds og begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der virkelig trækker i trådene. Hacking Hate fremhæver demokratiets sårbarhed og opfordrer til handling mod spredningen af ekstreme og autoritære dagsordener.

24. marts 19:30

50 kr. + gebyr

Køb billetter her

26. MARTS

ÆRØ:DOX - Mr. Nobody mod Putin

Alle kan gøre en forskel – hvis de tør! Pasha er en helt almindelig mand og lærer i en lille russisk by. Han er kendt som skolens sjove, kreative og utraditionelle voksen, som eleverne elsker.
Hans kontor er et trygt fristed, hvor man kan komme og være sig selv. Men Pashas hverdag ændrer sig drastisk, da skolen bliver pålagt at indføre propaganda i undervisningen i kølvandet på Putins invasion af Ukraine.
I stedet for at støtte eleverne i at udvikle sig til selvstændige voksne, bliver han nu tvunget til at bruge sin tid på at filme og dokumentere, når børnene reciterer meningsløse tekster – eller når lærerne læser uforståelige paroler op for deres klasser.

I protest - og i al hemmelighed - begynder Pasha at filme, hvordan propagandaen og krigen påvirker skolen og byen, han bor i. De tusindvis af optagelser afslører et russisk samfundsforvandling og kulminerer i hjerteskærende øjeblikke, hvor tidligere elever sendes til fronten - nogle af dem for aldrig at vende tilbage. Gennem Pashas personlige fortælling får publikum et sjældent og intimt indblik i Putins Rusland. Filmen er en påmindelse om, at mod kan tage mange former, når alt synes tabt.

26. marts 19:30

50 kr. + gebyr

Køb billetter her

27. MARTS

Trine Maria Ilsøe: En krimireporters hverdag

DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe tager os helt tæt på både de grufulde og de principielle retssager, som hun har dækket rundt om i hele landet.

Hvordan dækker man en straffesag mod den tidligere spionchef Lars Findsen når alt er så hemmeligt? Hvorfor var det lige, at netop ubådssagen blev en sag som medier fra hele verden dækkede? Og hvorfor kan det være relevant at tale med en kriminel stalker?

Hør hvad der sker i de forskellige led af retssystemet, som menig mand sjældent kommer i kontakt med, når den erfarne og jurauddannede journalist Trine Maria Ilsøe deler ud af sine mange års erfaring.

Der vil også være tid til spørgsmål fra salen.

27. marts 19:30

40 kr. for Startpatroner - 80 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: tilmelding@motorfabrikkenmarstal.com

24. APRIL

Bo Lidegaard: Hvad sker der i verden, og hvad betyder det for Ærø?

Det er de store forandringers tid, og meget af det, vi troede stod fast, er pludselig i skred. Ikke siden anden verdenskrig og årene lige efter har vi oplevet noget lignende, og den tid er det nu de færreste af os, der selv kan huske. Men hvad er det for erfaringer, vi kan tage med os fra den gang, verden sidst var i opbrud, og hvordan kan de hjælpe os, når vi prøver at begribe, hvad der nu er på færde, og hvordan vi skal møde det?

Historikeren, forfatteren og den politiske rådgiver Bo Lidegaard tager os med på en tidsrejse , der kommer vidt omkring, men som begynder og ender på Ærø og i Marstal.

24. april 19:30

40 kr. for Startpatroner - 80 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: tilmelding@motorfabrikkenmarstal.com

8. AUGUST

Savage Rose &
Alberte

Byen Vågner til Lyse Nætter og Stjerneskud

Årets sommerkoncert opføres af hele TO powerkvinder uden efternavn: 
Skovbys egen Alberte, og Savage Rose med legendariske Annisette i front. 

Det bliver en XL koncertoplevelse på Eriksens Plads.
Måske endda sommerens triumf. 

Vi ses til Lyse Nætter og Stjerneskud til august!

Køb billetter her